Hvilke blomster kan spises
Spiselige blomster spænder fra milde og søde til tydeligt pebrede eller løgagtige, så smagen bør passe til retten. Blomstringen strækker sig fra violer i foråret til blomkarse og morgenfrue senere på sommeren og efteråret. Farverne går fra stedmoderblomstens mange nuancer til hjulkroneblomstens klare blå og morgenfruens gule og orange toner. Et lille udvalg af arter med forskellige smage giver flere muligheder for blomster til madlavning gennem sæsonen.
Stedmoderblomst, morgenfrue og blomkarse
De tre arter giver tydeligt forskellige smagsindtryk og farver på tallerkenen. Stedmoderblomst smager mildt og har ofte flerfarvede kronblade med lilla, gul, blå eller hvid; morgenfrue er let bitter og ses især i gule og orange toner; blomkarse er peberagtig og blomstrer i varme nuancer fra gul til rød.
| Blomst | Smag | Typiske farver | Blomstring i Danmark | Typisk anvendelse |
|---|---|---|---|---|
| Stedmoderblomst | Mild | Lilla, blå, gul, hvid og flerfarvet | April–juni; ofte igen i sensommeren | Hel blomst som pynt på kager, desserter og salater |
| Morgenfrue | Let bitter | Gul og orange | Juni–oktober | Kronblade i salater, smør eller risretter |
| Blomkarse | Pebret | Gul, orange og rød | Juli–oktober | Blomster i salater og som farverigt, krydret tilbehør |
Stedmoderblomstens milde smag gør den velegnet, når blomsternes udseende skal være tydeligt uden at dominere retten. Morgenfruens kronblade giver både farve og en let bitter kant, mens blomkarse passer bedre, når der ønskes et frisk, peberagtigt modspil. Blomstringsperioderne varierer med vejr og voksested, men rækkefølgen gør det muligt at høste fra forår til efterår.
Til et begyndersæt er stedmoderblomst, morgenfrue og blomkarse et praktisk valg: de tilbyder hver sin smagsprofil, flere farver og en lang samlet sæson. Morgenfrue og blomkarse er især nyttige, hvis der ønskes blomster fra sommeren og frem, mens stedmoderblomst kan give et tidligere forårsindslag.
Hyldeblomst, purløg og urteblomster
Hyldeblomst blomstrer i juni og forbindes især med hyldeblomstsaft. De cremehvide blomsters søde, parfumerede duft og smag passer også i desserter og drikke, hvor blomsterne kan trække smag over i væsken. Sæsonen er kort sammenlignet med blomkarse og morgenfrue, så blomstringen samles typisk omkring forsommeren.
Purløgsblomster er runde hoveder af små lilla blomster, som normalt ses fra maj til juli. De smager af løg, men mildere end purløgsbladene, og kan deles i mindre buketter over kartofler, æg, salater eller blødt smør. Den lilla farve giver et markant udtryk, mens den velkendte løgsmag gør dem nemme at bruge i salte retter.
Hjulkrone har stjerneformede, oftest klare blå blomster og blomstrer fra sommeren ind i det tidlige efterår. Den smager af agurk og passer derfor i salater, kolde drikke eller som blomster i isterninger. Dild og fennikel får små gullige blomsterstande om sommeren med en aromatisk smag, der minder om planternes frø og blade; de kan drysses over fisk, grøntsager eller dressinger. Hyldeblomst, purløg og hjulkrone giver tilsammen sødme, løgsmag og frisk agurkesmag, mens dild og fennikel tilfører urtepræg.
Rosenblade og violer
Rosenblade er duftende, og deres aroma varierer fra let og frisk til sød og parfumeret efter sorten. De farvede blade kan bruges i desserter, sukker eller som pynt, hvor duften får plads uden at blive overdøvet af kraftige smage. Violers smag er mild; blomsterne findes blandt andet i lilla, blå, hvide og gule nuancer og blomstrer typisk i foråret.
Et lille udvalg med forskellig blomstring og anvendelse giver en god begyndelse på dyrkning af spiselige blomster:
- Stedmoderblomst: Vælg den for tidlige forårsblomstring og de mange farver; den milde smag fungerer godt som pynt på desserter.
- Morgenfrue: Den lange blomstring fra sommer til efterår giver gule og orange kronblade til salater og andre salte retter.
- Blomkarse: Dyrk den for de varme blomsterfarver og den peberagtige smag, der giver salater et krydret indslag.
- Purløg: De lilla blomsterhoveder kommer tidligt på sommeren og giver løgsmag til kartofler, æg og smør.
- Hjulkrone: De blå blomster giver et sommerligt farveindslag og en agurkeagtig smag i salater eller kolde drikke.
Begynd med fire eller fem arter, så blomstringen fordeles over sæsonen, og der både er milde blomster, krydrede indslag og forskellige farver at vælge imellem.
Sikkerhed
Sikkerhed ved spiselige blomster afhænger både af plantens art og af, hvordan den er dyrket. Blomster, der ser friske og spiselige ud, kan have været behandlet med midler, som ikke er beregnet til fødevarer. Nogle prydplanter indeholder naturlige giftstoffer, og enkelte spiselige arter kan give allergiske reaktioner. Brug derfor artsbestemte blomster fra en fødevareegnet dyrkning, og vær særlig omhyggelig, når du prøver en ny art.
Dyrk selv eller køb spiselige
Brug kun blomster, der er dyrket til fødevarer, og hvor arten er sikkert bestemt. Blomster fra blomsterhandlere er normalt dyrket som prydplanter, ikke som mad, og kan have pesticidrester, der ikke er godkendt til fødevarer.
- Køb hos en fødevareproducent eller forhandler, der tydeligt angiver, at blomsterne er spiselige, og oplyser artens navn.
- Kontrollér emballagens mærkning, høstdato og eventuelle opbevaringsanvisninger; vælg ikke løse blomster, hvis oprindelsen ikke kan oplyses.
- Undgå blomster fra blomsterbutikker, planteskoler og havecentre, medmindre sælgeren udtrykkeligt bekræfter, at de er dyrket til fødevarer.
- Dyrk selv fra frø eller planter, der er beregnet til spiselig dyrkning, og følg leverandørens oplysninger om eventuel frøbehandling.
- Placér dyrkningen væk fra trafikerede veje, husdyrgødning og steder, hvor hunde eller andre dyr færdes regelmæssigt.
- Brug ikke pesticider eller andre plantebeskyttelsesmidler på blomsterne, medmindre etiketten specifikt tillader brug på spiselige afgrøder.
Skær kun blomster, du selv kan artsbestemme, og kassér visne eller mugne eksemplarer. Rens hænder, redskaber og beholdere før høst, så jord og plantesaft ikke overføres til blomsterne.
Blomster man ikke skal spise
Flere almindelige prydplanter er giftige blomster eller giftige planter, selv om de vokser i private haver og parker. Fingerbøl indeholder stoffer, der påvirker hjertet, og liljekonval indeholder giftstoffer, som kan give alvorlig forgiftning. Ingen af dem må spises, heller ikke som pynt på en kage.
Sød ært er en prydplante og må ikke forveksles med spiselige ærteblomster; dens plantedele er ikke beregnet til mad. Påskelilje må heller ikke spises: hele planten er giftig, og løget udgør en særlig risiko. Saft fra påskeliljer kan desuden irritere huden hos nogle mennesker.
Forvekslinger opstår især, når blomster plukkes uden kendskab til planten, eller når flere arter vokser tæt sammen. Liljekonval kan eksempelvis forveksles med ramsløg, hvis blade samles uden blomster; de to planter kræver sikker artsbestemmelse. En buket eller et bed kan også rumme både spiselige og giftige arter side om side.
Farve, duft og form viser ikke, om en blomst kan spises: beslægtede eller helt forskellige planter kan ligne hinanden, mens giftstoffer ikke nødvendigvis ændrer udseendet. Spis derfor aldrig en blomst alene på grundlag af et billede, et folkeligt navn eller en andens gæt; identificér hele planten og dens art først.
Allergi
Spiselige blomster kan udløse en allergisk reaktion, ligesom andre fødevarer. Reaktionen kan komme efter indtagelse, men pollen eller plantesaft kan også give gener ved kontakt. Risikoen varierer fra person til person, så en blomst, andre tåler, er ikke nødvendigvis problemfri for dig.
Prøv kun én ny art ad gangen, og begynd med en lille mængde, for eksempel et enkelt kronblad. Spis ikke flere ukendte arter i samme ret; hvis der opstår symptomer, bliver det ellers vanskeligere at finde årsagen. Vent med at prøve endnu en art, og læg mærke til eventuelle reaktioner resten af dagen.
Mulige symptomer omfatter kløe eller prikken i mund og svælg, udslæt, nældefeber, mavesmerter og kvalme. Hævelse af læber, tunge eller hals samt vejrtrækningsbesvær kan være tegn på en alvorlig reaktion; ring 112 ved sådanne symptomer. Stop med at spise blomsten, hvis du mærker en reaktion, og gem oplysninger om art og mængde.
Har du tidligere reageret på pollen eller bestemte fødevarer, så vær ekstra forsigtig ved nye arter, og undlad at prøve dem, hvis du tidligere har haft en alvorlig allergisk reaktion. Giv ikke små børn blomster, der ikke er sikkert identificeret, og lad dem ikke smage på planter uden opsyn. Den mest forsigtige fremgangsmåde er en art ad gangen, en meget lille prøve og opmærksomhed på kroppens reaktion.
Brug i køkkenet
Spiselige blomster kan give både farve, aroma og en let sprød eller blød tekstur, men de gør mest indtryk, når smagen passer til retten. Brug enkelte blomster som en del af anretningen, eller lad kronbladene indgå i en dressing, sirup eller infusion. Til varme drikke og søde sager kan en kort trækketid fremhæve aromaen uden at gøre smagen tung. Friske blomster er sarte, så tidspunktet for tilberedning og servering har betydning for resultatet.
Salat og dessert
I salater fungerer blomster med frisk, krydret eller mild smag bedst sammen med sprøde grøntsager og en enkel dressing. Blomkarse giver et peberagtigt modspil til agurk, radise og salatblade, mens purløgsblomster passer til kartofler, ærter og en dressing med citron. Stedmoderblomster har en mild smag og egner sig til en grøn salat med spæde blade, hvor de tilfører farve uden at overdøve de øvrige ingredienser. Pil små kronblade af, hvis hele blomster bliver for store i forhold til mundfulden.
Til dessert passer rosenblade og violer godt til frugt, fløde og milde kager. Prøv rosenblade på en skål med jordbær og yoghurt, eller læg violer på en citronfromage, hvor deres florale tone møder syrligheden. Stedmoderblomster kan også pynte på små tærter med vaniljecreme; deres bløde kronblade giver en fin kontrast til sprød mørdej. Skyl blomsterne blidt, og dup dem tørre, så vand ikke fortynder dressing eller creme. Pluk om morgenen, når duggen er tør, og læg blomsterne på retten lige før servering, så farve og form holder sig. Til salat giver krydrede blomster karakter, mens milde og aromatiske sorter klæder desserter bedst; vælg få, tydelige smagsindtryk frem for mange på én tallerken.
Sirup, is og te
Hyldeblomstsaft er en klassisk dansk drik, og dens bløde blomsterduft kan også bruges som smagsgiver i desserter. Til en enkel sirup kan du trække omkring 15–20 hyldeblomstskærme i 1 liter varmt vand med 700–800 g sukker og skiver af citron. Lad blandingen trække køligt i cirka et døgn, si den gennem et fint klæde, og varm den kort op, til sukkeret er opløst. Smag til med citron: syren gør siruppen friskere, mens ekstra sukker giver en rundere og mere koncentreret smag.
Til is kan blomsterne trække direkte i mælk eller fløde, før væsken sies og røres i isbasen. Brug for eksempel 8–10 hyldeblomstskærme til 500 ml fløde og mælk tilsammen, og lad dem trække køligt i 4–6 timer. En kortere trækketid giver en diskret aroma, mens længere tid kan gøre smagen mere markant; smag undervejs, og si blomsterne fra, før basen fryses. Hyldeblomst passer især godt med citron, stikkelsbær og æble, mens rosenblade går fint med hindbær, vanilje eller mørk chokolade.
Til te hældes varmt vand over friske eller tørrede rosenblade, som får lov at trække i 5–8 minutter. Begynd med cirka en spiseskefuld løse kronblade pr. kop, og justér mængden efter hvor tydelig en floralsmag du ønsker. Rosenbladste bliver mere harmonisk med en mild sort te eller et stykke frisk ingefær; undgå at lade kronbladene trække længe, hvis du vil bevare en let aroma. Sirup giver den mest koncentrerede smag, mens infusion passer bedst, når blomsterduften skal være afdæmpet.
Opbevaring
Friske blomster holder formen bedst, når de håndteres nænsomt og kommer på køl kort efter plukning. Brug disse trin til korttidsopbevaring:
- Pluk om morgenen, når duggen er tør, og vælg blomster uden synlige skader; håndtér dem forsigtigt, så kronbladene ikke klemmes eller falder af.
- Skyl kun, hvis det er nødvendigt, med en blid stråle køligt vand, og dup blomsterne tørre på et rent viskestykke uden at gnide.
- Læg blomsterne i ét løst lag i en ren, lav æske; en let fugtig køkkenrulle i bunden kan begrænse udtørring, men må ikke gennemvæde dem.
- Opbevar æsken i køleskab ved cirka 2–5 °C, væk fra varme og direkte lys; undgå at presse et tungt låg ned mod kronbladene.
- Se til blomsterne dagligt, og fjern eventuelle visne dele; under ideelle, kølige forhold bør de bruges inden for 1–2 dage.
Hvis køkkenrullen bliver våd, skiftes den, så blomsterne ikke ligger i fugt. Tag kun den mængde ud, der skal bruges, og anret resten umiddelbart efter håndtering.
Ofte stillede spørgsmål om spiselige blomster
Spiselige blomster kræver korrekt artsbestemmelse og omtanke om, hvor de er dyrket.
Hvilke blomster kan man spise?
Ja, flere almindelige haveblomster kan spises, blandt andet stedmoderblomst, morgenfrue, blomkarse og hyldeblomst. Spiselige blomster kan have forskellig smag: blomkarse er pebret, mens stedmoderblomst ofte har et mildt udtryk. Vælg kun blomster, du kan bestemme sikkert, og som er dyrket til mad uden sprøjtemidler; blomster fra vejkanter eller ukendte haver er ikke et sikkert valg. Spis kun blomster fra arter, du ved er spiselige.
Kan man spise blomster fra en buket?
Nej, blomster fra en almindelig buket bør ikke spises. Blomsterhandlerens snitblomster er ikke beregnet til fødevarer, og de kan være behandlet med pesticider eller andre midler, som ikke er godkendt til brug på mad. Buketter er desuden ofte sammensat af arter, hvor alle dele ikke nødvendigvis er spiselige. At blomsten ser frisk ud eller dufter godt, siger ikke noget om dens egnethed som fødevare.
Kan man blive allergisk over for spiselige blomster?
Ja, en allergisk reaktion på spiselige blomster er mulig, ligesom ved andre plantefødevarer. Pollen og naturlige plantestoffer kan give kløe, hævelse eller ubehag hos følsomme personer, og reaktionen kan variere fra art til art. Prøv derfor kun én ny blomsterart ad gangen, og begynd med en lille mængde, for eksempel ét kronblad. Vent med andre nye blomster, så det er lettere at opdage, hvilken art du eventuelt reagerer på. Stop med at spise blomsten, hvis du får symptomer.